Beredskabsplaner
Vi har gennem mere end 10 år rådgivet om virksomhedsberedskab og udfærdiget beredskabsplaner for både store komplekse virksomheder og mindre enheder.
Vi ser på virksomhedens risikoprofil med et bredt syn. Der findes mange forslag til hvad en beredskabsplan skal og bør indeholde. Vi mener, at en beredskabsplan kun skal indeholde det nødvendige og være tilpasset den enkelte virksomhed.
Når vi udarbejder beredskabsplaner, tager vi udgangspunkt i følgende punkter:
- Instrukser – en beredskabsplan skal indeholde en række kortfattede instrukser, som kan hjælpe medarbejdere til at reagere hensigtsmæssigt i forskellige situationer – ved brand, personskade, miljhøuheld, bygningskader m.v.
- Flugtvejstegninger – der skal opsættes læsbare flugtvejstegninger, med brand- og evakueringsinstrukser, på steder hvor der i dagligdagen opholder sig medarbejdere, gæster, fremmede håndværkere mm.
- Sikkerhedskorps – virksomhedens interne sikkerhedskorps består af en række medarbejdere, som alle skal gennemgå en specialuddannelse inden for førstehjælp, elementær brandbekæmpelse og brug af hjertestarter, ilt m.m.
- Sikrings- og sikkerhedssystemer – som et led i beredskabsplanlægningen bør det gennemgås, hvilke systemer virksomheden råder over inden for både brand og sikring, samt hvilke medarbejdere, der har ansvaret for den interne kontrol af systemerne.
- Sikkerhedsorganisationen – de medarbejdere der er med i virksomhedens sikkerhedsorganisation, bør anses som værende de bedste ambassadører for beredskabsplanen.
- Kommunikationstrategi – hvem siger hvad, hvordan, hvornår og hvor…
- Telefon og navneliste – beredskabsplanen bør omfatte en oversigt over virksomhedens kontakter, herunder håndværkere, myndigheder, leverandører, forsikringsselskab, mv.
- Eventuelt flugtvejstegninger